Findus Pasta Carbonara
Jeg er svært glad for frosne panderetter, både fordi de er lette at tilberede og der normalt er mere end rigeligt i posen. Pasta Carbonara er ingen undtagelse. Efter 5 minutter på en varm pande med lidt olie, var sovsen, der lå i små blokke sammen med kødet, tøet op og havde blandet sig med pastaen.
Pastaerne var gode, godt nok ikke “al dente” som nogen gastronomer mener pasta bør være. Kødet var en anelse ubestemmeligt. Om der var tale om bacon eller røget skinke var ikke sikkert. Det grønne pift var en smule ærter af udmærket kvalitet. Iflg. ingredienslisten skulle der også være champignons i retten. De havde dog skjult sig godt. Kun smagen var tilbage. Sovsen var fed og cremet og vidnede om, at der nok ikke var tale om en decideret slankeret.
Pasta Carbonara er en klassisk italiensk ret med en fed ostesovs, der godt kan virke vammel i store mængder, og portionen på tallerkenen svare til ca. halvdelen af posens indhold, hvilket var rigeligt.
Pasta Carbonara fra Findus er fremragende både i mht. kvali- og kvantitet og fundet på tilbud i Netto.
28,57kr/kg



man kan sige hvad man vil.. men ærter i pasta carbonara er som at sætte et skoda emblem på en Audi ! .. det går bar ikke