Thai Cube: Panang Karrykylling med jasminris

Den lokale Netto havde for et stykke tid siden slagtilbud på Thai-Cube retter til en flad tier stykket og med en reklametekst som “kåret til den bedste færdigret” anså jeg det ikke for at være en større risiko at kaste Kongens mønt efter et par stykker.

Retten kommer i en papkarton af samme størrelse som dem, man kan købe is i, så min første indskydelse var, at den godt nok ikke så stor ud.
Tilberedningen var legende let. Kun plastikken udenpå skulle fjernes, hvorefter bøtten røg i mikrobølgeovnen. Der blev foreslået 4-6 minutter, hvorfor jeg valgte 5 og ventede. Bortset fra at papkartonen havde sat sig fast på ovnens glas-drejeskive, var der ikke nogle knuder ved tilberedningen.

Med storte forventninger blev papkassen åbnet og som i en kinesisk æske var der nu to æsker indeni. Én med sovsen ovenpå og risen dampende var nedenunder. Dvs at retten nu rent faktisk kunne anrettes på en tallerken skulle man ønske det.
Jeg valgte dog den lette løsning og kom sovsen over risene og spiste direkte af papæsken.

Retten ligger i den milde del af tailandske retter, men var fuld af smag. De store kyllingestykker var saftige og velsmagende og selv om det ikke så ud af meget, var der dog rimelig meget kød. (Varedeklerationen oplyste om ca 20% kylling hvilket er 70-80g). Risene var rettens svageste punkt, da mange var knækket og lidt bløde og kedelige, men sammen med sovs og kød, var det helt i top.

Der er ikke en finger at sætte på smagen. Tilberedningen er let og der er mulighed for at anrette på en tallerken, men det mættede ikke nok, og til en normalpris på kr19.95 ligger den i den dyre ende.

Thai-Cube er dog stadig et fremragende produkt og thailandske færdigretter har yderst sjældent skuffet.
Thai-Cube er fremstillet af CB Food i Bangkok.
28.57kr/kg (57.00kr/kg)

~ af wozny på april 30, 2010.

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.