Tredje og i denne omgang sidste variant fra Asia Green Garden blev Thai-suppe, der så lækker ud i sit stålhylster.

Den lidt grumsede og i første omgang ikke særligt indbydende suppe med sparsomt fyld blev varmet op på absolut hurtigste måde i mikrobølgeovnen og arrangeret i skålen for indtagelsen.

Thai-suppen virkede ret tynd og mindede meget om en ganske almindelig hønsekødssuppe i den stærke afdeling. Bortset fra strimlerne af rød peberfrugt, der mest bestod af skræl  og et par tynde skiver kinesiske svampe,  havde fyldet samlet sig i bunden. Ligesom i Bihun-suppen blev der benyttet glasnudler som fyld. I denne suppe var de dog ikke helt så gennemsigtige og lå bare og så lidt kedelige ud. Jeg gennemsøgte suppen for de 4,6% hønsekød, der iflg ingredienslisten skulle befinde sig i portionen - dog uden held. To meget små tørre stykker kød lignede ikke det, der blev lovet på dåsens forside, hvor der godt nok stod “serveringsforslag” med små bogstaver, men det burde da ikke indbefatte kødet.

Som en almindelig stærk suppe med en smule fyld var Asia Green Garden Thai-suppe et godt køb, men den snubler på målstregen med en alvorlig mangel på kød og havner derfor i “middel”-kategorien.

Asia Green Garden supper over én kam er smagfulde og billige supper, der desværre ikke holder hvad de lover, når man ser de appetitlige billeder på dåserne. Hvis man kan finde sig i dét, er de behagelige alternativer til kedelige boullionsupper i pulverform.

Asia Green Garden Thai-suppe er produceret af Buss Fertiggerichte i Tyskland og købt i Aldi til bare kr.8,95

22,38 kr/kg

Anden dåse fra Aldi´s ugetilbud blev den indonesiske inspirerede Bihunsuppe med hønsekød.

Jeg ser ingen grund til at komme nærmere ind på tilberedningen. Ud af dåse. Sum sum i 4 minutter. Op i skål. Ja, tak.

Et forsigtigt nip til den skoldhede suppe var lidt en skuffelse. Den virkede tynd og fed på samme tid, men det var heldigvis kun indtil den stærke chilismag slog igennem. Fyldet bestod primært af gennemsigtige glasnudler, der er en spændende variation til ægnudler, som gav suppen en lækker konsistens. Derudover stødte jeg på en halv skive shampignon og et par tørre stykker kylling – og dét er absolut det største minus ved Asia Green Garden Bihunsuppe, for på dåsen ses tydeligt store lækre stykker kylling og grønsager, hvilket er et godt stykke fra det let grumsede vand, jeg havde fået øst op i min skål.

Asia Green Garden Bihunsuppe er dog stadig en lækker, billig ret, der er let at tilberede og de 400 g fin som forret til to eller et let måltid for én. Man skal bare ikke tro, at fotoet er en gengivelse af vikeligheden, og det er en skam, og derfor må den havne i toppen af “middel”-kategorien.

Asia Green Garden Bihunsuppe er produceret af Buss Fertiggerichte i Tyskland.

  22,38 kr/kg

Aldi holder asiatisk uge og sælger i den forbindelse nogle asiatiske supper i dåse. Det var derfor nærliggende at snuppe de tre varianter, jeg kunne finde.

En dåse Asia Green Garden Pekingsuppe med hønsekød lød som en suppe man kunne finde på en hvilken som helst kinarestaurants menukort. åsen indhold kom op i en mikrobølgeegnet beholder og fik 4 minutter.
Den varme ret blev let anrettet i skål, så den var lettere at spise.

Pekingsuppe med hønsekød er en let jævnet sur/sød suppe efter traditonel opskrift med strimlede bambusskud, peber, løg og små stykker kinesiske svampe som de bærende grønsager. Kyllingekødet er i små stykker og virker tørt og kedeligt. Pekingsupper er dog på ingen måde dårlig – bare ikke udover det sædvanlige.
Dåsens indhold på 400 g er beregnet til 2 portioner. Jeg spiste det hele selv og var ikke overmæt.

Asia Green Garden Pekingsuppe med hønsekød er en let, lækker og billig ret, der egner sig til en let frokost eller forret.

Da der stadig er et par varianter tilbage i skabet vil jeg nøjes med at sætte denne dåse i “middel”-kategorien.
Asia Green Garden Pekingsuppe med hønsekød er produceret af Buss Fertiggerichte i Tyskland.

  22,38 kr/kg

I Kiwis frysedisk fandt jeg Nice easy food: Thai Chicken Red Curry. Denne mindede meget om Thai Cubes udgave af samme ret, men det skulle dog ikke afskrække mig fra at prøve, da jeg ikke var blevet skuffet over den anden variant fra Nice easy food.

Tilberedninger er, som de øvrige thailandske æsker, utrolig let. Af med plastikke og ind i maskinen, der med en bølgelængde på mellem 300 MHz og 300 GHz sørger for opvarmningen, i 7 minutter. På pakken gøres der opmærksom på, at opvarmningstiden kan variere efter ovnens styrke, og den kategori faldt jeg åbenbart indenfor. Efter 6 minutter lød det: “Houston, We have a problem” og “Abort! Abort!” da æsken stod som en ballon og hvæsede på det grufuldste, så jeg valgte derfor at afbryde opvarmingen.
Papbeholderen fik lige et minuts tid til at falde til ro, så jeg kunne håndtere den. Nu begyndte det kiruriske indgreb, hvor æske i æske skulle tages ud og indhold trylles frem. I bunden lå en ynkelig (65 g) klistret jasminris, som jeg valgte at lægge på tallerken. Kød og sauce lå i den øverste æske, som man jo var nødt til at pille ud først, med mindre man, ganske utænkeligt, kunne forestille sig, at saucen skulle være UNDER risen.
Retten blev efter bedste evne arrangeret på tallerkenen så den kunne indtages.

Den lidt klistrede ris var ret neutral, af jasminris at være, men når den blev blandet op med den ellers ret tynde sauce, der mest bestod af kokosmælk, blev den rimelig god. De få røde stykker peber bestod mest af sejt skind men så da pæne ud. Derudover stødte jeg på et lille stykke babymajs. Noget grønt bønneagtigt noget, der nok har været citrongræs. Noget grønt slasket noget, der smagte som spinat, men da det ikke stod på ingredienslisten, må det forblive et mysterium, og et lille stykke ananas. Heldigvis var det  kødet, der var mest af. Kogt skiveskåret kyllingekød af ubestemmelig karakter. Det kunne godt være bryst, men kunne lige så godt være maskinudbenet sammenmast kød. Men det smagte nu fint og med den stærke sauce var Nice easy food: Thai Chicken Red Curry faktisk en rigtig fin fædigret.

Nice easy food: Thai Chicken Red Curry koster lige under en blankpoleret 20´er og minder meget om Thai Cube af samme navn. Den er let og velsmagende og man kan sagtens lave en smule ekstra ris ved siden af, hvis det skulle være nødvendigt. Ikke overraskende får den plads i “over middel” kassen.

Nice easy food: Thai Chicken Red Curry er produceret i Thailand for A Frost i Ålborg og købt i Kiwi.

57,00 kr/kg

Efter at have været rimelig godt tilfreds med den sidste færdigret, var det et lidt pudsigt tilfælde at Fakta også havde Pad Thai Chicken på tilbud fra Frigodan. Til blot 12.-kr virkede det som et rigtig godt tilbud og en mulighed for at sammenligne en thailandsk ret fremstillet i Thailand og én fremstillet i Danmark.

Den løsfrosne ret fik mig ud i mere avanceret madlavning, måske ikke til en deltagelse i Masterchef, men jeg valgte dog at varme retten op på pande, som krævede, at der skulle røret rundt indtil flere gange. Den sur/søde sauce lå som frosne terninger, som også benyttes bl.a. i Findus Pasta Carbonara, og virker fremragende. Sauce bliver let optøet og fordelt i retten. Tilberedningstiden stod til 5-6 minutter ved middelvarme. Jeg endte dog med at brug godt 12 minutter, da jeg foretrak lige at lade retten simre lidt i et par minutter.

På forsidefotoet var retten præsenteret som kyllingestykker med lidt tilbehør. Min portion var dog mest bønner og små stykker gulerod i en sur/sød sauce med lidt kylling, så det var allerede op ad bakke. Bønnerne var sprøde og smagte fint. Gulerødderne havde en smule bid men var så små, at de ikke gjorde ret meget. På posen var der ikke vist ret meget pasta, og det var der heller ikke i den færdige ret, hvilket jeg syntes var lidt en skam. Selvfølgelig er det ikke en decideret pastaret, men en anelse mere havde ikke gjort retten ringere. Kyllingestykkerne var små strimler af brystkød af svingende kvalitet. Selvom der står “Stærk” på posen, var denne ret ikke så stærk som den sidste jeg prøvede, men der var da lidt smag.

Er det så rigtig skidt? Næ egentlig ikke. Råvarene er fine, smager godt og passer godt sammen. Med sine 400 g er det en godt måltid, og til bare 12.- kr er det et rigtig godt køb. Jeg kan sagtens se gennem fingrene med de fejl, jeg har påpeget og sende Frigodan Pad Thai Chicken op i “over middel”-gruppen.
Nice easy food´s udgave er stærkere og lettere at tilberede  men indeholder lidt mindre og er dyrere, så retterne ligger meget lige. Jeg ville nok foretrække Nice easy food.

30,00 kr/kg

Da jeg tidligere har været meget begejstret for Thai Cubes (anmeldelser her og her) var jeg meget glad, da jeg fandt Nice Easy Food i Kiwi, der til forveksling mindede om dem.

Den velkendte beholder skulle opholde sig i mikrobølgeovnen først i 5 minutter og derefter yderligere 2 minutter. Grunden til denne 2-trinsraket var, at retten lå som én sammenfrosset klump i æsken og ikke adskildt, som det er brugt i Thai Cube.
Efter 5 minutter var retten ganske rigtig stadig frossen, så jeg pærede lidt rundt med en gaffel inden jeg overlod den til den sidste etape.

Da retten var klar og låget kunne åbnes syntes den ikke af meget, som den lå dér i bunden af papbeholderen i en sammenfiltret bunke.
Nudlerne var nok det svageste punkt, da de var en anelse fedtede og kedelige, men skulle jo også bare være fyld. Kyllingestykkerne var store og smagte fint. Rettens store force var en dejlig stærk smag, der kom fra flere forskellige peberfrugter/chili. Derudover var der ikke ret meget grønt.

Chicken Pad Thai er en traditionel thailandsk ret, som man kan finde mange opskrifter på, og denne ret smagte også ganske traditionel. Stærk og velsmagende, og på trods af de kun 350 g var der rigeligt med mad til at gøre det ud for et måltid, og jeg kan derfor godt anbefale  Nice easy food: Chicken Pad Thai.

Chicken Pad Thai er produceret i Thailand for A Frost i Ålborg og købt i Kiwi for lige under en kriseramt dansk 20 ´er.

57,00 kr/kg

Andet bekendtskab fra Aldis kolonialafdeling blev Quick & Easy Kylling i karrysauce. Lidt huller i folien skulle gøre det ud for en form for sikkerhedsventiler mod det stadig stigende damptryk, men under opvarningen i mikrobølgeovnen beundrede jeg, hvordan den lille plastbakke næsten antog Hindenburgske dimensioner i løbet af de blot 3 minutter tilberedningen tog. Jeg slap heldigvis for en eksplosion og folien kunne trygt afmonteres.

Retten bestod af 169 g ris og 206 g sauce. Risene var hvide og pænt store og havde en god konsistens. Med lidt besvær blev saucen hældt over saucen, så jeg kunne blande retten, hvilket var fint nok. Karrysmagen var fin og kunne godt have været stærkere, men passede nok til de fleste. Ganke få grønsager havde fundet vej for tage rollen som det sunde. Lidt squash og gulerødder gav en smule ekstra fylde og en lidt syrlig smag til saucen. Kyllingestykkerne var store og smagte fint, og alt i alt var Quick & Easy Kylling i karrysauce en ganske god oplevelse.

Der, hvor retten haltede var, at den lige knap mættede nok til mig, og at forsidefotoet var taget på en dag, hvor kokken havde været særdeles gavmild.

Ved færdigretter er det vigtigt at det er hurtigt og let og dét er også lige dét som Aldis langtidsholdbare retter Quick & Easy slår sig på, men der er lige knap kød nok og lige knap smag nok, så Quick & Easy Kylling i karrysauce må få en hæderlig plads midt i puljen for en ret, der er let og god til prisen.

Quick & Easy Kylling i karrysauce er købt i Aldi for kr17,95 og produceret af Top Foods i Belgien.

47,87 kr/kg

En midlertidig udtørring af færdigretter i den lokale discountforretning sendte mig til nye jagtmarker. Denne gang slog jeg turen ind til Kiwi, som jeg kommer i, når jeg skal have biksemad. I køledisken fristede Pasta …der smager: Spaghetti alla Carbonara, der netop havde dét RisiFrutti-trick jeg savnede sidste gang. Pastaen og saucen er i to bakker under opvarmningen, hvorefter sauce hældes over fordi plastemballagen er perforeret i midten. Smart.

Den sorte plastbakke fik lidt huller i folien og 4½ minutters snurretur under sagte brummen og retten var klar. Desværre var folien lidt svær at få af og det trækker ned. Jeg havde set frem til med lethed at blande de to dele, men det blev lidt noget griseri, og noget af saucen havnede mellem bakkerne og noget på bordet. Den nu tomme bakke kunne brækkes af og smides væk, og de anden del var nem at bruge som tallerken.

Pastaen, af spaghetti-varianten, var rigtig fin og havde en god konsistens. Saucen var derimod kedelig, tynd og smagte ikke af ret meget og de 17 g bacon gemte sig meget hurtigt i bunden af bakken og tilføjede derfor heller ikke ret meget. Den 350 g store portion gør det ellers rimeligt ud for et måltid, men uden smag kunne man ligeså godt tage en gang havregryn.
Når retten kommer fra køl i stedet for frost, forventer jeg mere smag, men her dumper Pasta alla Carbonara, så hellere Findus´ frosne udgave af samme ret.

Det er muligt at pastaen smager i Pasta …der smager: Spaghetti alla Carbonara. Jeg ville nok foretrække, at det var saucen, og jeg sender dermed retten i skammekrogen.

Pasta …der smager: Spaghetti alla Carbonara er købt i Kiwi til lige under en gylden 20´er og er produceret af Forster i Tyskland.

57 kr/kg

Det var unægteligt med en smule bæven at jeg indkøbte denne ret. Færdigretter, der kan holde sig i et år ved stuetemperatur, fik tankerne tilbage til militærtidens klamme konserves, der normalt kun blev lunet over spritapparat. Dette var ikke just tillokkende, men prøves skulle den. For ikke at bakke ud på halvvejen smed jeg de tre varianter i kurven med det samme, så jeg har lidt “at se frem til”.

Spændingen omkring det endelige resultat måtte trækkes lidt ud, da plastbakken var udstyret med ugennemsigtig folie, som jeg punkterede med en kniv inden jeg overlod den i mikrobølgeovnens varetægt. Blot 3 minutter ved 650W var alt hvad der skulle til, så jeg stod og betragtede, hvordan plastbeholderen svulmede op i takt med mængden af vanddamp under folien.

Da folien blev taget af, kunne man se den meget sammenfaldne pasta i ét rum og spaghettisovsen i det andet. Da pastaen langtfra så indbydende ud, forsøgte jeg mig med RisiFrutti-tricket for at blande delene. Det virkede næsten, men beholderen var tydeligtvis ikke beregnet til dette. Minus til dem.

Sovsen indeholdte 28g kød (iflg ingredienslisten både okse- og svinekød) løg, en enkelt tern gulerod, tomater og en del krydderurter, og smagte en smule surt, men var absolut spiselig. Pastaen blev, da den blev blandet med sovsen, ganske fin og faktisk bedre end, hvis retten havde været frossen.

Nå dét så er sagt, så var Quick & Easy Tagliatelle Bolognese nu ikke den største oplevelse, men det var meget hurtigt og praktisk og gjorde det ud for et måltid. Ideel til primitiv camping eller vandreturen og noget bedre en Spejdersports overlevelsesmad. Med en del for og en del imod er det ikke overraskende, at Quick & Easy Tagliatelle Bolognese må findes midt i feltet.

Quick & Easy Tagliatelle Bolognese er købt i Aldi for kr17,95 og produceret af Top Foods i Belgien.

47,87 kr/kg

Man skal aldrig gå tilbage til en fuser, men man bør jo også vise storsind og give en ekstra chance. Derfor prøvede jeg igen en frossen færdigret fra Lidl, hvor en anden variant, oksegullasch med pasta, havde været en meget trist oplevelse.
Denne gang blev det en ret med den flotte titel af Pasta med kylling i en cremet ostesauce, der fik chancen.

Den indbyggede dampventil gjorde, at retten var klar til opvarmning umiddelbart efter det farverige papcover var blevet afmonteret. Ni minutter i selskab men mikrobølger satte ventilen på prøve, og den bestod.

Normalt tager jeg et billede af retten lige efter opvarmningen, men da der blev påpeget, at der skulle foretages en kraftig omrøring inden servering, fik den selvfølgelig en tur, så resultatet kunne blive efter foreskrifterne. Resultatet stemte rimeligt overens med forsidefotoet, så førstehåndsindtrykket var i orden.

Pastapennene havde stadig lidt bid, men var ret neutrale. Grønsagerne bestod af rød peber og squash, der gav retten lidt farve og nogle ret kedelige skiver champignon. De store stykker stegt kyllingebryst havde en god kødsmag og var ikke så kedelig, som hvis der var benyttet filet. Sauce var temmelig tynd og kendetegnende for hele retten var at den manglede salt. Det kunne man dog selv sørge for.

Pasta med kylling i en cremet ostesauce var ikke så dårlig som gullash-varianten, og med 400 g var der rigeligt med mad. Det var dog stadig en ret kedelig oplevelse så retten falder ned midt i feltet.

Retten er fundet i Lidl´s frysedisk til næsten en skinnende 20´er og produceret af Jünto Tiefkühlkost i Tyskland.

49,88 kr/kg