Smart Cooking Boller i karry

Jeg har tidligere benyttet med af retter fra Smart Cooking og været tilfreds. Denne nye ret fra Smart Cooking er godt nok Jensens Food, der tidligere har skuffet fælt både med millionbøf og skipperlabskovs, i en ny forklædning, og ikke det belgiske firma som laver Lasagne. Derfor var det med lidt betænkelighed, at jeg greb ud efter boller i karry fra Nettos køleboks. Boller i karry er én af de mest brugte færdigretter og findes i et utal af variationen i frossen tilstand, der gerne får karrysovsen til at smage som tungen ud af vinduet.

Retten består af 200g ris, 200g sovs og 100g (4 stk) boller, der hver for sig lå forseglet i hver deres plastikpose. Før tilberedningen i mikroovnen skulle der prikkes hul i poserne, hvilket gik fint med ris og boller mens posen med sovs var en anelse levende. 6 minutter i mikrobølgernes favn og de tre ingredienser havde nået en temperatur, der kunne slå selv de sejliveste bakterier ihjel. Det lød let blot at klippe poserne op og anrette på tallerken, men det er sin sag at håndtere plastposer, hvis indhold er tæt på osmosiums kogepunkt.

Portionen var absolut af pæn størrelse og så næsten ud som udenpå pakken, hvor der godt nok var én bolle mere.
Det er meget svært at give en bedømmelse af karrysovsen, da karry er et meget vidt begreb, og jeg skal ikke gøre mig klog på, om det var Madraskarry eller en variant fra en anden del af verden, men blot konstatere, at det ikke var den stærkeste af slagsen, der nok vil falde i de flestes smag. Risene var ret neutrale, men blandet med sovsen kunne de sagtens gå an. Bollerne var absolut gode og var ikke faldet i fælden med at smage som kogte frikadeller.

Smart Cooking Boller i karry er en mild karryret og er rimelig let at tilberede. Den er velsmagende dog uden at efterlade sig det helt store indtryk, men er klart i den bedste del af færdigretter.

Smart Cooking Boller i karry er købt i Netto for lige under en skinnende 20´er.

39,90 kr/kg

Reklamer

~ af wozny på august 2, 2010.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: