Big Box Frikadeller

Steff Houlberg er begyndt med Maxiportioner så stor var min glæde, da Nettos frysedisk kunne friste med Big Box, der også var leveringsdygtig i maxiportioner. Der var de sædvanlige varianter: brændende kærlighed, boller i karry, men valget faldt denne gang på frikadeller med kartofler og rødkål til en pris lige under 20kr.

Retten var præsenteret i en industrieludseende plastikbakke med rum til de forskellige dele. Øverst var standard plastfolie, der nu kunne se frem til perforering af min kniv inden tilberedningen. Afsted i mikrobølgeovnen. Efter de ni minutter boblede sovsen lystigt og retten skulle nu stå i yderliger to minutter.

Da folien blev fjernet kunne man rigtig dufte de forskellige dele, og det var ikke just medvirkende til en positiv oplevelse. Den syrlige, let brændte lugt af alt for tør rødkål slog én i næsen og blandet med den industrielle sovs, var det ikke et godt førstehåndsindtryk.
De klassiske runde maskinslebne kartofler lå i et rum for sig og var tørre og grynede. I det sidste rum lå sovsen, og når man fik rørt lidt rundt, kom de fire kødbollestore frikadeller til syne. Dellerne var absolut måltidets højdepunkt, men set i lyset af de øvrige konkurrenter, siger det nok ikke så meget.  Der var tale om standarddeller, lidt gummiagtige,salte og uden megen konsistens men dog smagfulde, men at betale 19,95kr for 99g maskinforabejdede deller (201,51 kr/kg) er og bliver en dårlig forretning.

Big Box vil gerne være Steff Houlberg, men er det ikke. De har også valgt de mest sølle varianter af frosne færdigretter: Boller i karry, Brændende kærlighed og Frikadeller – retter der på tilbud koster omkring en 10´er; godt nok for en mindre portion –  for at kunne konkurrere på prisen.
Jeg er af typen der gerne vil have mere for mindre, men ind i mellem må jeg konstatere at pris og kvalitet hænger sammen.

Big Box Frikadeller fejler på to punkter. For dårlig kvalitet og for kedelig mad og ikke overraskende havner Big Box Frikadeller i den kedelige del af skalaen.

Big Box Frikadeller er produceret af Normeat,  der er et datterselskeb til Tulip og købt i Netto.

44,33 kr/kg

Reklamer

~ af wozny på februar 12, 2011.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: