Jensen´s originale mørbradgryde med kartoffelmos

Det er et stykke tid siden, jeg sidst har prøvet Jensen´s færdigretter fra køledisken, og da jeg fik åbnet den ellers så indbydende pakke huskede jeg pludselig hvorfor.
De to poser med hhv industrikartoffelmos og sovs med fyld gjorde sig til i den sorte plastbakke og jeg havde intet andet valg end at punktere poserne som foreskrevet og stede dem til hvile på en tallerken så de kunne modtage mikrobølgerne.

Efter fem minutters opvarmning var poserne så varme som solens overflade, og problemet var nu bare at få indholdet ud. Hvis man ikke lige ligger inde med asbesthansker, er det en yderst smertefuld opgave at få det hele ud af poserne og jeg bandede Jensen´s langt væk inden jeg var færdig.

Da min sult havde vundet over smertene gik jeg igang med måltidet. Jensen´s originale mørbradgryde “glimrede” ved at have meget langt mellem svinemørbradstykkerne. Til gengæld var der store skivede champignons i rigt mål. Disse ellers ganske udmærkede svampe var dog taget så sent, så lamellerne på en stor del af dem var sorte. Det ændrer ikke meget på smagen, men ser ikke rart ud.
Kartoffelmosen smagte mest af salt og peber og havde konsistens som babymos. Sammen med sovsen smagte det rimeligt men var bestemt ikke nogen stor oplevelse.

Nærlæser man varedeklerationen, kan man se at Jensen´s originale mørbradgryde inderholder ligeså mange E-numre, emulgatorer og antioxidanter som en god gang Matadormix, hvilket nok er nødvendigt, når retten skal kunne holde sig en måned på køl, men kølede færdigretter burde være rigere på smag end frosne, og dér dumper Jensen´s.

Jensen´s originale mørbradgryde er kedelig kartoffelmos med tynd tomatsovs med ringe svampe og en smule kød og ligger langt fra det forsidefoto, der er med til at sælge denne færdigret. Det er bare ikke i orden og mørbradgryde kan gå en tur i skammekrogen.

Jensen´s originale mørbradgryde er produceret af Jensen´s Food selv om den ikke optræder sammen med de andre originale færdigrettet og købt i Rema1000 for en skinnende 20´er.

36,36 kr/kg

Advertisements

~ af wozny på marts 1, 2011.

3 kommentarer to “Jensen´s originale mørbradgryde med kartoffelmos”

  1. Jeg har netop købt en pakke i dag. jeg plejer at kunne leve med besværet med poserne; men i dag var der så en anden skuffelse. Poserne var væsentligt mindre end de plejer at være, ligesom der var væsentligt mindre i – uden at der blev gjort opmærksom på det på pakken!!! Men prisen var den sædvanlige. Det var så allersidste gang, jeg har købt Jensens færdigretter.

    • Det er desværre ret almindeligt, at mængden bliver mindre for enten at holde prisen eller for at lave et “slagtilbud” og selvom butikken ikke behøver at sætte vægt på tilbudsskiltet, så skal der vist stadig være en kg-pris for at kunne sammeligne lignende produkter. Der kan selvfølgelig være fejl her også.
      Under alle omstændighed skal man altid være opmærsom og læse det med småt.

  2. vor herre bevares så gjorde jeg det igen jensens mørbradgryde, jeg vil ikke bedømme poserne men indhold, nogen burde stoppe det firma i at kalde retten mørbradgyde, jeg fandt et stykke kød 1×1 cm og 4-5 små bitte trevler der sammenlagt ikke kunne kommetil at fylde 1×1 cm fatter ikke det kan være lovligt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: