Knorr Creamy Thai Chicken Soup

Jeg har nok været lidt blind, når det kommer til at lede efter færdigretter, at jeg helt bevidst har gået udenom kolonialafdelingen, da jeg gerne har forbundet den med dåsemad, som jeg endnu ikke har kastet mig ud i. Derfor var det også ved et rent tilfælde, at jeg faldt over en bunke af Knorrs supper, der lå henkastet i en stålkurv i det lokale Netto og til kr.13,50 syntes jeg, at det lød særdeles fordelagtigt, og jeg benyttede mig af chancen til at snuppe 4 forskellige slags.

Denne gang blev det en suppe med det mundrette navn Creamy Thai Chicken Soup with red chilli & lime leaves. Med sine 570 ml var der nok til to rimelige portioner. På billedet er der dog næsten hele posens indhold.
Opvamningen var der ikke de store dikkedarer ved. 3 minutter – lidt omrøren – og så et par minutter mere og retten var klar.

Duften af lime og kokosmælk var, som det er kendetegnende for thailandsk mad, tydelig da suppen kom ud af ovnen. De første mundfulde af den skoldhede suppe smagte bare stærkt, men efterhånden som temperaturen faldt, kom smagen også frem. Igen var det limesmagen man kunne ane, og jeg så frem til at smage suppens andre ingredienser. Jeg følte mig dog mest som en guldgraver, der møjsommeligt skulle lede efter lidt at blive begejstret over i den hvide substans. Små stykker minimajs, et par bønnespirer og lidt chilliskræl fandt jeg dog. Et enkelt stykke kylling, der var stort nok til at man kunne genkende det som kød, blev nok rettens største fangst.
Iflg ingredienslisten skulle der være 3,3% kyllingkød, men det må have været så findelt, at det var reduceret til smag.

Knorr Creamy Thai Chicken Soup smagte dog godt, gjorde det ud for et måltid, er fremragende, hvis man skal på telttur og var fremfor alt meget billig. Desværre haltede denne portion gevaldigt bagefter, da det kom til fyld, og derfor må den finde sig i at blive betegnet som middel, men er meget tæt på føregruppen.

23,68 kr/kg

Advertisements

~ af wozny på marts 19, 2011.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: