Steff Houlberg: Frikadeller med kartofler og stuvet hvidkål

Jeg har alt andet end gode erfaringer med frikadeller med kartofler og stuvet hvidkål som færdigret. Sidste gang skuffede Danish Prime gevaldigt. Et tilbud fra Netto med Steff Houlberg-retter til en skinnende 10´er “overtalte” mig dog til at gøre forsøget igen.

Den velkendte taberbakke med folie  blev hevet ud af en indbydende papemballage. På bagsiden kunne man læse, at tilberedning i mikrobølgeovn var angivet til 9 minutter ved 650W, der nok er den laveste ydelse man kan skaffe i dag.
Jeg skruede ned for effekten og gav den de 9 minutter i selskab med magnatronen efter at have stukket lidt huller i folien som foreskrevet.

Efter de ni minutter var retten ganske rigtig varm men resultater var ikke opmuntrende. Ynkelige små kartofler lå og førte en henslæbt tilværelse i en blævrende hvid sovs og de meget små frikadeller var et stykke fra de “hjemmelavede”, der blev vist udenpå pakken.

Kartoflerne var melede og uden smag. Den stuvede hvidkål var med meget små stykker, hvilket kan være en fordel, men i dette tilfælde smagte det bare ikke af ret meget. Frikadellerne var for små, men smagte da som man kunne forvente af standarddeller.

Alt i alt var Steff Houlberg Frikadeller med kartofler og stuvet hvidkål for kedelig, men gjorde det ud for mad på samme måde som en sammenklapper med leverpostej ville have gjort det, og ikke overaskende havner denne ret i “under middel” på trods af den meget lave pris på blot kr.10, hvilket skræmmende nok er langt under halv pris.

Steff Houlberg er opslugt af fødevaregiganten Tulip, som står som producent af denne ret.

28,57 kg/kg

Advertisements

~ af wozny på august 8, 2011.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: