Schuhbecks Kyllingefrikassé med ris

Fra Alfons Schuhbecks Michelinstjernebesmykkede industrikøkken (OK måske en overdrivelse)  skulle denne gang prøves Hühnerfrikasee mit Körnigem Reis, som jeg fandt i Nettos køledisk.

Lidt perforering og en snurretur på godt fire minutter kunne lyde som noget helt andet, men det var, hvad der skulle til for at retten var varm. Glohed kom plastbakken ud, og opstemt over mine evner som mikrokok, ville jeg denne gang gøre et forsør på at anrette maden, så man kunne sammenligne med pakkens foto. Det var imidlertid ikke så let, da folien på plastbakken var i ét stykke og ris og frikassé var adskilt af en ulige linie, som man også så på den sidste ret fra Schuhbeck. Det var derfor ikke let at undgå, at den særdeles varme sovs løb ud.

Som kyllingefrikasseen lå der på tallerknen, kunne man klart se en forskel. “Originalen” lignede store stykker kød og grønsager i en let sauce, mens det reelle resultat mindede mere om hønsestuvning.
Risen var, som man efterhånden er blevet vant til, ret neutrale men havde en bedre konsistens end ellers. Store stykker af kogt kyllingebryst var markante, saftige men også temmelig smagsløse. Derudover bestod fyldet af lidt kedelige asparges, nogle meget små stykker gulerødder, nogle endnu mindre stykker svampe og nogle melede ærter. Det hele lå og flød i alt for meget hvid sovs, der smagte svagt af hønseboullion.

Schuhbecks Kyllingefrikassé med ris smager ikke ringe, men bare ikke af ret meget og den lidt fede hvide sovs gør, at retten smager vammelt før den mætter.  Og når man så lægger de ringe eller manglende grønsager til den endelige bedømmelse, så bliver det igen til “ikke bestået” for Herr Alfons, der må en tur i skammekrogen, selv om prisen på blot 12,50 kunne tendere til “God til prisen”

Schuhbecks Kyllingefrikassé med ris er produceret af SGS Geniesser Service i Tyskland og fundet i Netto som slagtilbud til kr 12,50.

31,25 kr/kg

Reklamer

~ af wozny på oktober 22, 2011.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: