Findus Gulerods- og pastinaksuppe

Tulips datterselskab Mou har i mange år været ensbetydende med suppe, men nu har også Findus også meldt sig ind i kampen med flere gode suppeprodukter. Et sådan fandt jeg i Lidl til den helt uhørte pris a´ 5.- kr for en pose Gulerods- og pastinaksuppe, som nok lyder lidt frelst for mig, og som jeg nok ikke ville have prøvet, hvis det ikke var fordi, jeg lavede denne blog.

Til posens indhold på 300 g skulle der tilføjes 1 dl vand (alternativt mælk, fløde eller kokosmælk). Dét synes jeg er et temmelig stort valg, da smagen og konsistensen ville ændre sig en del alt efter ingrediens. Dét er ikke i orden.  Kokken må da have haft en mening med retten. 
Jeg ville ikke ligge under for yderligere tilsætningssoffer og valgte derfor en kop hydrogendioxid, og kunne nu hælde den løsfrosne suppe op i min nyindkøbte Ikeabeholder, der skulle kunne tåle opvarmning, da mine erfaringer med porcelæn ikke altid har være lige gode.
Efter syv minutter med et pitstop med lidt omrøring halvvejs var suppen kogende klar og på trods af, at jeg kun havde benyttet vand, havde den en fin konsistens.

Ved tanken om gulerods- og pastinaksuppe havde jeg lidt frygtet en bitter, grov og kedelig suppe, men blev glædeligt overrasket, da den bitre smag helt udeblev.
Suppen var mild og meget velsmagende og indeholdte rigeligt fyld bestående af små stykker gulerødder og kartofler, hvilket gjorde den meget mættende på trods af et ellers harmløst udseende. Jeg syntes, at den havde en lille smag af hønsekødssuppe også, men ud fra ingredienslisten indeholdte denne suppevariant ikke noget kød.
Jeg syntes, at suppen var rigelig fin i denne udgave og ville nok have være bange for, at den ville blive for fed, havde jeg brugt fløde og for thailandsk, hvis valget var faldet på kokosmælk.

Findus Gulerods- og pastinaksuppe er et billigt og frem for alt godt produkt, der ikke koster ret meget mere end en gang kinesisk Jum-Jum nudler, og den skal have plads helt oppe ved lærerens kateder i “over middel”-klassen.

Findus Gulerods- og pastinaksuppe er produceret i Sverige og købt i Lidl.

16.67 kr/kg

Advertisements

~ af wozny på oktober 27, 2011.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: