Pasta …der smager: Spaghetti alla Carbonara

En midlertidig udtørring af færdigretter i den lokale discountforretning sendte mig til nye jagtmarker. Denne gang slog jeg turen ind til Kiwi, som jeg kommer i, når jeg skal have biksemad. I køledisken fristede Pasta …der smager: Spaghetti alla Carbonara, der netop havde dét RisiFrutti-trick jeg savnede sidste gang. Pastaen og saucen er i to bakker under opvarmningen, hvorefter sauce hældes over fordi plastemballagen er perforeret i midten. Smart.

Den sorte plastbakke fik lidt huller i folien og 4½ minutters snurretur under sagte brummen og retten var klar. Desværre var folien lidt svær at få af og det trækker ned. Jeg havde set frem til med lethed at blande de to dele, men det blev lidt noget griseri, og noget af saucen havnede mellem bakkerne og noget på bordet. Den nu tomme bakke kunne brækkes af og smides væk, og de anden del var nem at bruge som tallerken.

Pastaen, af spaghetti-varianten, var rigtig fin og havde en god konsistens. Saucen var derimod kedelig, tynd og smagte ikke af ret meget og de 17 g bacon gemte sig meget hurtigt i bunden af bakken og tilføjede derfor heller ikke ret meget. Den 350 g store portion gør det ellers rimeligt ud for et måltid, men uden smag kunne man ligeså godt tage en gang havregryn.
Når retten kommer fra køl i stedet for frost, forventer jeg mere smag, men her dumper Pasta alla Carbonara, så hellere Findus´ frosne udgave af samme ret.

Det er muligt at pastaen smager i Pasta …der smager: Spaghetti alla Carbonara. Jeg ville nok foretrække, at det var saucen, og jeg sender dermed retten i skammekrogen.

Pasta …der smager: Spaghetti alla Carbonara er købt i Kiwi til lige under en gylden 20´er og er produceret af Forster i Tyskland.

57 kr/kg

Advertisements

~ af wozny på december 21, 2011.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: