Frigodan Pad Thai Chicken

Efter at have været rimelig godt tilfreds med den sidste færdigret, var det et lidt pudsigt tilfælde at Fakta også havde Pad Thai Chicken på tilbud fra Frigodan. Til blot 12.-kr virkede det som et rigtig godt tilbud og en mulighed for at sammenligne en thailandsk ret fremstillet i Thailand og én fremstillet i Danmark.

Den løsfrosne ret fik mig ud i mere avanceret madlavning, måske ikke til en deltagelse i Masterchef, men jeg valgte dog at varme retten op på pande, som krævede, at der skulle røret rundt indtil flere gange. Den sur/søde sauce lå som frosne terninger, som også benyttes bl.a. i Findus Pasta Carbonara, og virker fremragende. Sauce bliver let optøet og fordelt i retten. Tilberedningstiden stod til 5-6 minutter ved middelvarme. Jeg endte dog med at brug godt 12 minutter, da jeg foretrak lige at lade retten simre lidt i et par minutter.

På forsidefotoet var retten præsenteret som kyllingestykker med lidt tilbehør. Min portion var dog mest bønner og små stykker gulerod i en sur/sød sauce med lidt kylling, så det var allerede op ad bakke. Bønnerne var sprøde og smagte fint. Gulerødderne havde en smule bid men var så små, at de ikke gjorde ret meget. På posen var der ikke vist ret meget pasta, og det var der heller ikke i den færdige ret, hvilket jeg syntes var lidt en skam. Selvfølgelig er det ikke en decideret pastaret, men en anelse mere havde ikke gjort retten ringere. Kyllingestykkerne var små strimler af brystkød af svingende kvalitet. Selvom der står “Stærk” på posen, var denne ret ikke så stærk som den sidste jeg prøvede, men der var da lidt smag.

Er det så rigtig skidt? Næ egentlig ikke. Råvarene er fine, smager godt og passer godt sammen. Med sine 400 g er det en godt måltid, og til bare 12.- kr er det et rigtig godt køb. Jeg kan sagtens se gennem fingrene med de fejl, jeg har påpeget og sende Frigodan Pad Thai Chicken op i “over middel”-gruppen.
Nice easy food´s udgave er stærkere og lettere at tilberede  men indeholder lidt mindre og er dyrere, så retterne ligger meget lige. Jeg ville nok foretrække Nice easy food.

30,00 kr/kg

Advertisements

~ af wozny på januar 9, 2012.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: