Steff Houlberg Kamsteg med rødkål kartofler og skysauce

En variant jeg ikke var stødt på og en rimelig pris er altid en god start. Steff Houlberg: Kamsteg med rødkål, kartofler og skysauce lå og fristede i Kiwis frostdisk, så den skulle have chancen.

Den oblikatoriske taberbakke skulle først nedkæmpes med et par stik inden turen i mikrobølgeovnen. Tilberedningstiden for den frosne ret var 9 minutter ved 650 W, hvilket jeg syntes virkede som ret længe for en så lille portion på bare 350 g, men de professionelle færdigretskokke fra Steff Houlberg måtte jo vide bedst.
Én ting var sikkert efter de 9 minutter: retten var gloende varm, og selv om det var anbefalet at lade retten stå et minuts tid, var den stadig så varm, at selv ildslugere nok lige ville vente lidt længere.

Ikke overraskende var dét resultat, der var at skue i papbakken et stykke fra forsidefotoet. Nogle industrikartofler lå og så kedelige ud mens en mørk klat rødkål havde gjort sit yderste for at skjule kødet. Den brune blævrende sovs (for sauce var det i hvert fald ikke) havde forsøgt at kravle op over kanten under den heftige opvarmning, og gjorde ikke meget for at fjerne billedet af en gang kedelig kantinemad.
De melede skamkogte kartofler var uden smag. Rødkålen temmelig standard men dog spiselig. Sovsen var udmærket, men pga den kraftige viskositet var der for lidt af den.
Da jeg endelig nåede ned til kødet, var jeg ikke i det bedste humør. To 5 mm tykke skiver svinekam gjorde det ud for rettens 70 g kød og var forbavsende velsmagende og smagte ikke af gris, som man kunne have frygtet af en frossen ret.

Steff Houlberg: Kamsteg med rødkål kartofler og skysauce er et godt alternativ til færdigretter med frikadeller og bøf, men kartoflerne er for kedelige, sovsen for sparsom og rødkålen for ligegyldig. De 350 g er lige knap nok til at gøre det ud for et måltid, hvilket måske skyldes de udkogte kartofler, der bare ikke virkede mættende.

Jeg fandt retten på tilbud til 17,95 kr, som er 25% under normalprisen, og da retten ikke er ret meget mere end andre standard færdigretter, som man kan være heldig at finde til en 10´er, er det også i overkanten. Kamsteg med rødkål, industrikartofler og brun sovs er dog bedre end nogle af de helt billige færdigretter, og skal derfor have plads i “middel”-gruppen.

Steff Houlberg Kamsteg med rødkål kartofler og skysauce er produceret af fødevaregiganten Tulip.

51,29 kr/kg

Advertisements

~ af wozny på januar 29, 2012.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: