Steff Houlberg Maxiportion Kylling i whiskeysauce

Jeg går ofte efter tilbud, men denne gang valgte jeg, i et udslag af impulskøb og fristelse, at købe en maxiportion i Kvickly til fuld pris, for at se om retten er pengene værd.

Kylling i whiskysauce lød både nyt og spændende. Den velkendte plastbakke indeholdte en lille portion rustikke kartoffelbåde i ét rum og sauce med kød i et andet. Efter lidt småprikkeri i folien krævede retten 12-13 minutter ved 650W. Efter 10 minutter skulle folien fjernes over kartoflerne, uvist af hvilken grund, da mikrobølger ikke er velegnede til at brune. Folien var let at fjerne – lidt for let – og den glohede damp slog mod mine ubeskyttede hænder. To minutter efter var maxiportionen anrettet på gulligt service.

Kartoffelbådene med skræld havde ikke haft større nytte af, at blive yderligere bestrålet af mikrobølger for de var kedelige og seje. Heldigvis var der ikke så mange af dem. Et enkelt stykke almindeligt orange gulerod havde fundet vej til portionen. Den var bitter, blød og smagte gammelt. Yderligere rodfrugter bestod af lidt gule gulerødder og pastinak, der var gennemkogte og triste. Whiskeysaucen var glimrende og smagte som den skulle, men jeg havde fortrukket den til oksekød fremfor kylling.
Rettens højdepunkt var de store stykker kylling, der var tilpas krydret, møre og i rigelig mængde.

Steff Houlberg Maxiportion Kylling i whiskeysauce er god kylling med middelmådigt tilbehør og en sauce, der bare ikke passer til. Det færdige produkt er også en del fra pakkens ellers lækre forsidefoto.
Til en Kvickly-pris på kr.31,95 er det langt fra pengene værd og selv om kødet absolut var lækkert, så sender jeg retten i skammekrogen indtil et eventuelt tilbud til en 20´er måske kan rette lidt op på den triste oplevelse.

Steff Houlberg Maxiportion Kylling i whiskeysauce fremstilles af Tulip i Randers.

 71,00 kr/kg

Andre store portioner

Maxi Portion Bøf Beanaise

Maxi Portion Mørbradgryde 

Big Box Brændende Kærlighed

Big Box Frikadeller

Big Box Boller i karry

Reklamer

~ af wozny på marts 11, 2012.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: