Coquette Pork – Borgmestergryde

Man skal ikke beskylde Coquette for at spilde meget tid med at finde på navne. “Pork” er hvad vore engelsktalende venner skal lade sig friste af, for at give sig i kast med denne færdigret. De danske forbrugere er åbenbart lidt mere kræsne og derfor har den fået navnet Borgmestergryde andet steds på dåsen. Om det er fordi man kan sætte lighedstegn mellem borgmesteren og en gris, vil jeg lade være op til den enkelte.

Halvdelen af dåsens gråbrune indhold blev vejet af og fik sin tid i mikrobølgernes pulserende selskab. Der anbefales 7 minutter. Muligvis for hele dåsens indhold, så jeg nøjedes med lidt mindre.

En gryderet med champignons,  mørt ubestemmeligt svinekød, kartofler og små karotter i en let krydret sovs kunne være en opskrift på en god ret. Desværre er champinonerne kedeligt gummiagtige og kødet af meget svingende kvalitet. Kartoflerne kan fremhæves som det mest vellykkede mens karotterne er fuldstændigt skamkogte og uden både smag og konsistens. Alle indgredienserne smaget ens af den kedelige sovs, der i sig selv heller ikke er nogen oplevelse.

Coquette Pork – Borgmestergryde er et eksempel på en færdigret der er væsentligt mindre værd end summen af ingredienserne. Det kunne have været et vellykket produkt, men det smager bare ikke særlig godt. Hvis man er enlig skal man trækkes gennem to måltider. Én gang kan det spises, men anden gang er der bare ikke nogen nydelse og derfor skal denne dåse sparkes helt ned i skammekrogen.

 Coquette Pork – Borgmestergryde er fremstillet af Buss Fertiggerichte gmbh i Tyskland og fundet hos Lidl.

24,94 kr/kg

Se også:
Coquette Meatballs/Bondegryde

Coquette Beef & Pork – Røvergryde

Reklamer

~ af wozny på april 19, 2012.

3 kommentarer to “Coquette Pork – Borgmestergryde”

  1. Dåsemad er sjældent godt.

    Elsker din blog! Bliv endelig ved.

    Hilsen, en fælles sofa kartoffel.

  2. Samme firma, laver en ret god “Sauerkraut med kartofler og skinke” på dåse… Den fås for 19,95 Kr. i LIDL, en pæn portion på 800 gram.
    Kartoflerne er ikke udkogte, og skinketernerne, er af en fin størrelse.

    Der er tilsat en lille smule enebær som bonus, som giver retten en god finish.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: