Pott Kieker Oksehalesuppe

I Aldi finder man også færdigretter på dåse fra Buss Fertiggerichte gmbh ligesom i Lidl dog under andet navn.
Jeg har ellers ofte gået uden om oksehalesuppe, da jeg var af den overbesvisning at den mindede en del om gullashsuppe. Men denne gang skulle den prøves.

Den 800 ml store dåse var uden praktisk låg, og selvom jeg har kørekort til dåseåbner, er det da en faktor i den samlede bedømmelse.
Halvdelen blev hældt og varmet op i løbet af 4 minutter og gjort klar til konsumering.

Inden man nåede ned til kødet var Pott Kieker Oksehalesuppe mest som at spise lidt tynd brun sovs, hvilket kan være meget godt men lidt kvalmende i længden. I bunden af skålen lå små stykker mørt kogt oksekød. Om det stammede fra hale var umuligt at fastslå da der ikke var nogen nærmere angivelse på dåsen, så man måtte vel tage producentens ord for det. Det skal retfærdigt siges, at kødet var fint og velsmagende.

Afbildningen af grønsager såsom gulerødder, tomat og løg på dåsen fik mig fejlagtigt til at forvente, at de også var i oksehalesuppen. Et hurtigt opslag, viste dog, at jeg tog fejl. Oksehalesuppe er basalt kød i sovs, og dét må man sige at man får.

Pott Kieker Oksehalesuppe er en billig og velsmagende suppe. Er man alene, kan man vælge at hælde halvdelen af den tynde brune sovs ud og kun spise den nederste halvdel, for ikke overaskende var mængden af kød i den anden portion, jeg lavede af dåsen indhold, væsentlig større. Med meget kød bliver denne suppe et særdeles mættende måltid og kunne sagtens komme op i den øverste del af min ret begrænsede karakterskala.
Da oksehalesuppe ikke er verdens mest interessante suppe, så vil jeg nøjes med at give den “middel”

Pott Kieker Oksehalesuppe er købt i Aldi og produceret af Buss Fertiggerichte gmbh i Tyskland.

21,19 kr/kg

Se også:

Coquette Gullashsuppe

Findus Gullashsuppe

Advertisements

~ af wozny på maj 10, 2012.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: