Coop Bami Goreng

I en nyåbent og overraskende indbydende Q-Fakta fandt jeg et par frosne panderetter og der i blandt Coops udgave af Bami Goreng som jeg før har prøvet i en version fra Lidl.

Posens indhold skulle i disse fedtforskækkede tider tilberedes på slip-let-pande uden tilsat fedstof i 5-10 minutter ved god varme. Da jeg ikke var bekendt med temperaturs moralske indstilling til store emner som god vs ond, og da jeg syntes, at en sommerdag på 25 grader ville være godt varm, fandt jeg denne form for instruktion en anelse difus.
Posens frosne indhold bestod hovedsagentligt af lidt fesne pastaskruer, som man ellers kun finder i fysetørret lyn-pastaretter. Under opvarmningen kunne det derfor heller ikke undgåes, at de fleste brækkede i flere endnu mindre stykker.

Da retten syntes varm nok, havde stopuret passeret ni minutter. På trods af teflonens slip-let-evner havde den klæge masse sat sig en anelse fast på panden. Dog ikke noget alarmerende.
Pastaerne var en smule klæbrige og udgjorde 176 g af den pænt store ret på 400 g. Lidt grønne sprøde bønner og noget meget slattent spinat gav retten et pænt grønt udtryk. Yderligere grønsager, som jeg bemærkede, var rød peber og en smule løg. Kyllingekødet bestående af skåret kyllingebryst var ret neutralt, men både saftigt og velsmagende.
På posen står der, at retten er inspireret af den kendte indiske ret. Der, hvor der er en markant afvigelse, er i smagen, for Coops udgave mangler i høj grad de indiske krydderier, hvilket er en skam, for det gør denne ret til en ret ordinær oplevelse, der ikke hæver sig over egen formåen i et køkken.

Coop Bami Goreng er en udmærket men meget anonym og trist ret. Den hører nok til i den sundere end mht fedtindhold, så man med god samvittighed kan tage sig lidt let mad. Desværre er den dobbelt så dyr som Vitasias, der også smager bedre, og derfor må den havne midt i feltet.

Coop Bami Goreng er købt i Fakta for lige under en tyver og produceret af Crop´s i Belgien.

49,88 kr/kg

Se også:

Vitasia Bami Goreng

Vitasia Nasi Goreng

Advertisements

~ af wozny på maj 17, 2012.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: