Findus Dagens Kylling med pasta

En enkelt Kvickly havde tilbud og yderligere 50% rabat på frostvarer, så jeg så ikke noget ondt i lige at kigge forbi. Desværre kom jeg forholdsvis sent, så der var ikke meget tilbage. Jeg fandt dog en enkelt Findus-ret, som jeg ikke havde prøvet før til knap 15 kr.

Findus´ velkendte papbakke blev perforeret og sendt på en rundtur guidet af magnatronen. Seks minutter senere kunne den tynde folie tages af og resultatet tages i øjesyn.

Det var ikke overraskende at pasta var hovedbestanddelen i Kylling med pasta. Pastaen, der vel ret beset var penne, var mindre end man kender dem fra discountbutikkerne, befriet for enhver form for smag og bid, men gav en rimelig mæthedsfornemmelse. Det grønne pift bestod af meget små broccolibuketter, der ikke tilføjede smagsbilledet noget. Ifølge emballagen skulle kyllingkødet være filét i skiver. Der var dog tydeligt tale om terninger, hvilket jo er en mindre detalje, men mindre stykker smager også af mindre. Og kødet smagte ikke af ret meget. En enkelt undtagelse var et stykke, der havde en ækel smag af gammel kartoffel og bestemt ikke med til at trække op i den endelige karakter.
Der var nu kun tilbage at håbe på, at tomatsaucen kunne levere en smagseksplosion, der kunne hæve Kylling med pasta op af ligegyldighedens sump. Desværre. Saucen smagte lidt af ketchup og passede fint til pastaen.

Det kunne godt lyde som om, at jeg ikke kunne lide denne færdigret, men den smagte slet ikke dårligt, den var bare sådan lidt “Meh !“, hvilket er en skam, for de enkelte dele kunne have været gode, hvis der havde været større stykker kød og lidt mere smag. Det havde også været passende, hvis man havde brugt grovpasta  for at sende et positivt signal i stedet for den kedelige almindelige variant.

Retten på 390 g gør det ud for en udmærket mættende måltid, men står ikke mål med det arbejde, som jeg er overbevist om at Finduskokkene har lagt i det, og man ender med et middelmådigt resultat.

Findus Dagens Kylling med pasta er produceret af Findus i Sverige og købt i Kvickly.

35,77 kr/kg

Se også:

Findus Kylling i karry

Irmas Kyllingemix

Findus Dagens Frikadeller med rødkål

Advertisements

~ af wozny på august 16, 2012.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: