Kitchen Joy Satay Sauce Chicken with Jasmine Rice

Et besøg i Føtex resulterede i to varianter af Thai-Cube, som  jeg ikke havde prøvet før. Det større og mere velassorterede varehus havde tilbud på 2 stk til 37,95, så det bliver nok em, jeg tager under kærlig behandling de næste par gange.

Tilberedningen er legende let. Plastikken skal bare fjernes og papbeholderen hensættes i mikrobølgeovnen i 5-7 minutter. Jeg valgte at tage den ud efter 6 minutter.
Da den kinesiske æske blev åbnet stod den varme damp op. Den øverste æske, der indeholdte sovsen, var gloende varm og svær at håndtere, men blev med snilde hevet fri af den anden. Jeg forsøgte at “anrette” risene fra bunden af æsken på absolut letteste måde, så det ikke bare var en firkantet klump. Kyllingekød og sovs  blev hældt på tallerken. Med en temperaturføler – nærmere bestemt min finger – konstaterede jeg dog at kødet ikke var blevet varmt af den første tur, så jeg gav hele portionen et minut ekstra i ovnen. Det fik sovsen til at skille en smule, men ødelagde ikke noget ved smagen.

Da risene var temmelig neutrale, selvom de var tale om jasminris, sprang jeg direkte til sovsen. Sovsen smagte en smule af kokos men ellers mest bare stærkt. Lidt gulerødder og en enkelt kartoffeltern smagte ikke af meget da smagsløgene først var bedøvet af chili. Nogle ikke nærmere definerbare stykker kylling var møre og saftige og passede fint i retten.

Thai Cubes bliver let et offer for sin egen succes, for kvaliteten er uovertruffen men også uden overraskelse, og det er derfor svært at skelne den ene variant a den anden. Jeg har ikke været skuffet og de 350 g gør det fint ud for et let og mættende måltid og derfor skal Thai Cube Satay Sauce Chicken with Jasmine Rice også op i “over-middel”-kategorien.

Thai Cube Satay Sauce Chicken with Jasmine Rice er købt i Føtex for 37,95 for 2 stk og produceret i Thailand

54,21 kr/kg

Se også

Thai Cube: Kylling i rød karry

Thai Cube: Panang Kylling

Nice and easy food: Chicken Pad Thai

Nice and easy food: Chicken Tikka Massala

Reklamer

~ af wozny på august 25, 2012.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: