Coquette Rustikale Katoffel Pfanne

For et stykke tid siden, havde et par nye frosne retter fra Coquette fundet vej til Lidl´s frysedisk. Desværre viste det sig kun at være et lynvisit, så jeg nåede kun at købe Coquette Rustikale Katoffel Pfanne, der lignede lidt en luksusbiksemad, så det virkede som et sikkert hit.

Noget olie blev hældt på en pande, der derefter skulle varmes op inden den frosne ret kunne tilberedes.  For mit indre blik forestillede jeg  mig, at de store kartoffelstykker skulle syde i olien for at blive brune og lækre sammen med skinkekødet. Det var dog en anden oplevelse jeg fik, da posen blev åbnet og noget, der mest mindede om pandegrønt kom på panden.
Nu er der selvfølgelig intet i vejen med grønsager, så jeg brugte de næste 12-14 minutter på at gennemvarme retten, hvilket blev besværliggjort af en stor mængde væde, der kom fra den frosne ret, som gjorde at den nærmest blev kogt.

Retten bestod som nævnt af mange slags grønsager. Bønnerne var sprøde, gulerødderne lidt kedelige og slatne, kartoflerne af meget svingende kvalitet fra gennemkogt til faste. De skiveskårne champignons var våde og kedelige og de grønne ærter skrumpne og melede. Derudover var der løg, peber, blomkål og majs og over det hele noget meget finthakket persille. Kødet bestod iflg. ingredienslisten af flæsk og hamburgerryg i tern og gav en fin røget smag til retten, men da jeg kom til det, var det allerede for sent.

Jeg nærstuderede i øvrigt posen og fandt at man skulle tilsætte olie både iflg. den  danske, italienske, græske, finske og svenske vejledning, mens den engelske direkte fraråde brugen olien, så dagen efter prøvede jeg dén fremgangsmåde på resten. Det forberede ikke retten og gav det samme våde resultat, nok bare lidt mindre fedtet.

Coquette Rustikale Katoffel Pfanne manglede noget smag, der kunne binde ingredienserne sammen, og endte med at blev opvarmede frosne kedelige våde grønsager. Selvom retten var rimelig billig og synede sund, så er den dumpet for at være for kedelig og for ikke en gang at kunne redes med engelsk sovs og spejlæg.

Coquette Rustikale Katoffel Pfanne er produceret af Copack Tiefkühlkost i Tyskland og købt i Lidl til knap en 20´er.

24,00 kr/kg

Advertisements

~ af wozny på maj 4, 2013.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: