Orient Plaza Chicken Kong Poa

Færdigretterne fra Orient Plaza kan købes i Føtex, men dukker ind i mellem op på tilbud i Nettos køledisk til 2/3 af prisen, hvilket tiltaler mig, så jeg snuppede er par jeg ikke havde prøvet.
Den første hed iflg. Orient Plaza Chicken Kong Poa. Jeg skal ikke gøre mig klog på asiatiske retter men Wikipedia kaldte den Kung Pao.

Opvarmningen gik let. Efter lidt huller og 4½ minut  med mikrobølger var den rimelig varm.
Sovs med kød og nudler var adskilt i plastbakken, så jeg valgte at sjaske de to dele op på en tallerken.

Nudlerne var flere steder blevet lidt tørre og hårde, hvilket ikke var det bedste førstehåndsindtryk. De skulle være stegte, men smagte ikke af meget. Ganske få små stykker gulerod og noget der smagte som grønkål men nok var forårsløg forsøgte ihærdigt på at tilføre lidt smag, kæmpede en ulig kamp.
Den meget mørke Kong Poa/Kung Pao sovs lignede noget fra det gode danske køkken, men smagt ikke sådan. Den smagte stærkt af sojasauce og var meget fedtet på den søde klæbrige måde. Nogle store stykker kylling håbede jeg på ville være rettens clou, men igen blev jeg skuffet. Kødet var tørt og smagte som om det havde været marineret i soja.

Orient Plaza Chicken Kong Poa lovede rigtig godt men endte med at skuffe med tørt kød og tørre nudler. Sovsen og nudlerne var fine sammen, men slet ikke nok til at opveje alle de dårlige sider. Retten er klart bedre end nogen af de værste jeg har prøvet, men får alligevel en eftersidning i “under middel”-klassen.

Orient Plaza Chicken Kong Poa er produceret af Plaza Food i Nederland og købt i Netto  på tilbud for kr.25.

62.50 kr/kg

Se også:

Orient Plaza Kinesiske stegte nudler med kylling

Orient Plaza Thai Green Curry

 

Advertisements

~ af wozny på april 12, 2014.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: