Vitasia Chicken sweet & sour

Da Lidl havde asiatisk uge fandt jeg nogle, hvad de beskrev som, asiatiske færdigretter på dåse. En sur/sød kylling og en Chicken Tikka Masala. Begge retter har jeg før prøvet som frosne, hvor der er ris til, men der stod intet på dåsen om, at man skulle koge ris ved siden af.

Indholdet fik midlertidig ophold i en mikrobølgeegnet plastbeholder, så den trygt og godt kunne blive opvarmet. Det var der intet overraskende i.

Den gloende ret lignede lige knap dåsens foto, men nærmere en lys gang forloren skildpadde. Den tykke sovs, der var mere fremtrædende i den aktuelle portion end på fotoet, smagte ganske svagt sur/sød, men var kvalmende i sin konsistens. På plussiden var der ganske meget kylling i retten. Det var både i grove tern og i en masse kødtrevler. Det var desværre overvejende en tør oplevelse og smagte af ingenting. Af yderlig tilbehør fandt jeg frem til lidt vandkastanier i skiver, der var fine, og nogle babymajs som man kender dem fra dåse.

Vitasia Chicken sweet & sour var en skuffelse. En kvalm og kedelig ret uden ret meget smag. Den kunne muligvis spises, hvis man lavede lidt ris til at blande op i. Det kunne også gøre den knap så kvalmen, men det er vigtigt at slå fast, at det ikke var nævnt som en mulighed.
Selv om den er let, hurtig og billig så ryger denne dåse i skammekrogen.

Vitasia Chicken sweet & sour er købt i Lidl til 12 kr og produceret af Goldi i Holland.

30,61 kr/kg

Se også:

Quick & Easy Kylling i sursød sauce

Nice´n Easy Thai Chicken Sweet´n Sour

Findus Kylling i sur sød sovs

Reklamer

~ af wozny på oktober 9, 2014.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: