Kitchen Joy Spicy Tom Yum Chicken

Det kan stadig ske, at jeg støder på en ny variant af de mange thai-cubes. Denne så også markant anderledes ud i forhold til de andre fra både Kitchen-Joy og Nice´n Easy. Advarslen om “SUPER HOT” så jeg først efter købet, så der var med en smule ærefrygt, jeg lagde mig ud med den uanseelige papæske.

Bare fem minutter ophidselse af den frosne rets vandmolekyler var alt, hvad der skulle til. Da tiden var gået var risene tøet op og saucen varm, og kunne arrangeres på mit sædvanlige porcelæn.

Den pænt store portion ris, der var ikke overvældende varm, skulle være af jasmin-varianten, men smagte ikke af meget. Men hvad risene ikke havde af temperatur, havde saucen så rigeligt i varmt krydderi, og pludselig ville jeg ønske, at der havde været meget mere ris.
Ulempen ved stærke retter er, at de meget hurtigt bare kommer til at smage stærkt, og Kitchen Joy Spicy Tom Yum Chicken var ingen undtagelse, så det var om at finde et blandingsforhold af ris og sauce, der var spiseligt. Det kunne godt lade sig gøre at finde noget, der ikke antændte min tunge men da retten ikke havde andre synlige grønsager end en enkelt skive champignon, smagte der bare knap så stærkt. Stykkerne af kylling var ikke så gode, som jeg før har smagt dem og enkelte smagte gammelt. Noget sejt citrongræs og nogle små stykker uspiselige limeblade, havde igen gemt sig i saucen, og dét er jeg ikke vild med.Mærkaten “SUPERHOT” er nok lige i overkanten og varmen forsvinder også rimelig hurtigt efter konsumeringen.

Kitchen Joy Spicy Tom Yum Chicken er pga sin chilivarme bestemt ikke for alle, og når der ikke er noget til at bryde smagen, bliver den egentlig bare skuffende, så den kan ikke opnå mere end en middelkarakter.

Kitchen Joy Spicy Tom Yum Chicken er købt i Netto på tilbud til 15 kr og produceret i Thailand.

42,86 kr/kg

Se også:

Kitchen Joy Spicy Basil Chicken with Rice Noodles

Nice´n Easy Thai Chicken Sweet´n Sour

Kitchen Joy Massaman Curry Chicken with Jasminris

Reklamer

~ af wozny på april 26, 2015.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: