Findus Torsk

Efter den knap så heldige omtale om hestekød i Findus lasagne har der været lidt stille omkring den ellers ganske udmærkede færdigretsproducent, så det var glædeligt, at jeg fandt nogle nye retter fra Findus, der havde et mere moderne look ved navn SMAK.

Findus Torsk så på pakken yderst appetitlig ud, men det kan jo snyde.
Ved første øjekast lignede det standard taberpakke i plast med folie, men da jeg fik den befriet fra sit papfuderal knækkede plastbakken i to dele, og jeg var et øjeblik i tvivl om, om jeg havde ødelagt noget. Det var dog et nyt tiltag, hvor kød (i dette tilfælde fisk) og tilbehør skulle tilberedes hver for sig.
Først fisk i 3-3½ minut ved 500 W og derefter grønsager i 3-4 minutter ved 750 W. Normalt ville en færdigret af samme størrelse skulle have 5-6 minutter, når den ankom i én stor klump, så tilberedningstiden var ikke synderligt længere.

Torskefiletten og grønsager samt linguini blev anbragt på tallerken. Torsken kom med en stor klat kryddersmør ovenpå og det, der formodes at være smørsauce og fiskevand, blev hældt ved retten.

Fisken var en smule overkogt, der gjorde den en smule sej, men den smagte fint – hovedsagenligt af kryddersmør, der indeholdte hvidløg. Torskefillet er reelt kød, men smager ellers ikke af meget. Gudskelov smagte det heller ikke af fisk, som frossen fisk godt kan ske at gøre.

Store sukkerærter var markante i tilbehøret. De smagte som forventet men var blevet lidt slatne. Halve cherrytomater gav en fin kontrast, både rent visuelt og smagsmæssigt. De var dog også lidt kedelige efter frysningen. Et par stykker aubergine gjorde intet for retten. Derudover var der ca 100 g linguini der var ret neutral men var med til at gøre retten mættende. Pastaen var dækket af en ærtegremolata ,der gav retten masser af smag og passede fint til fisken.

Findus Torsk var et reelt stykke mørt kød på ca 120 g og nogle rimelige grønsager, der dog ikke kunne skjule, at de havde været frosset. Retten er velsmagende og mættende og selv om, at den  lå i en klasse over både kvalitets- og prismæssigt, var den helt klart pengene værd. Jeg vil vælge at tro, at den todelte tilberedning gjorde noget godt for retten. Under alle omstændigheder var det ikke væsentligt mere besværligt.
Findus Torsk skal klart i kategorien “over middel”.

Findus Torsk er produceret i Sverige og købt i Kvickly til normalpris på kr 34.95.

87,38 kr/kg

Se også:

Dafgård Laks Favorit

Findus Fiskefrikadeller

Findus Pasta al Salmone

 

Reklamer

~ af wozny på december 11, 2015.

En kommentar to “Findus Torsk”

  1. Den vil jeg se om jeg kan finde i en af mine butikker.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: