Findus Lasagne & Ratatouille

Efter sidste afprøvning af Findus´ lidt dyrere færdigretter (SMAK) var gået over al forventning, blev jeg glædelig overasket, da Kvickly havde netop de retter på tilbud til 25 kr. Jeg var derfor ikke sen til at snuppe de to varianter, jeg endnu ikke havde prøvet.

Findus nye gimmick med at retten skulle varmes op af to omgange var også gældende i denne variant. De to plastbeholdere skulle lige perforeres inden henstilningen i den magiske køkkenhjælper, hvor lasagnen skulle have 6 minutter mens ratatouille´en kunne nøjes med 2½ minut.
Efter skødesløs anretning på mit sædvanlige porcelæn kunne det konstateres, at begge dele var optøede, men de kunne sagtens have tålt lidt længere tids bestråling.

Lasagnen var nærmest en pastapølse, der på det højeste sted var ca 4 cm høj overdænget med bechamelsauce. Ved opskæring fandt jeg forbavsende nok 5 lag pasta med lidt tomat og meget finthakket oksekød (svensk nødkød) og aubergine i tern som de dominerende ingredienser. Auberginen var nok i lasagnen for at retfærdiggøre den tilhørende rataouille, for den virkede ellers som en pludselig indskydelse og gjorde ikke noget godt for retten. Den bestod af slatne, kedelige, lidt syrlige og ellers smagforladte zucchini, aubergine og tomatkoncentrat og var højt med til at tilfredsstille speltsegmentes sundhedstrang.
Lasagnen var kvalmende af den fedtede ostesauce og de klæbrige pastaplader og manglede smag af krydderier og var alt i alt ingen nydelse. Pakken bestod af ca 300 g lasagne og 120 g rataouille så eneste positive punkt er, at der er mad nok, hvis man turde give sig i kast med det.

Det er mig en gåde, at det kan være så svært at lave en velsmagende færdigretslasagne. En hjemmegjort lasagne er glimrende dagen efter, hvis den får lidt tid i mikrobølgeovnen, så det burde være en smal sag for Findus´ industrikok med adgang til storkøkken at flækken en ækvivalent sammen. Bare ikke denne gang. Findus (Smak) Lasagne & Ratatouille kan følge de fleste andre lasagner i skammekrogen.

Findus Lasagne & Ratatouille er produceret i Sverige og købt i Kvickly på tilbud til 25 kr.

59,52 kr/kg

Se også:

Smart Cooking Lasagne Bolognese

Giovanni Rana Lasagne freche alla Bolognese

Delicato Lasagne

Advertisements

~ af wozny på januar 13, 2016.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: