C Brændende kærlighed

Der reklameres for øjeblikket kraftigt for de nye “bedre” færdigrettet. Så meget at reklamerne lover restaurantkvalitet på bl.a. Coops færdig-/nem-ret-linie, der bare hedder C. Samtidig er de fleste produkter kun noget af retten, ligesom den sidste ret jeg anmeldte. Derfor var jeg noget overasket da jeg fandt en enkelt, der kunne betegnes som en færdigret, men også noget skeptisk, da jeg skulle afgive 35kr af mine surt optjente penge, for at kunne tage C Brændende kærlighed med hjem.

Pakken lignede en standardindpakning med tilhørende taberbakke version 1 og tilberedningen kunne foretages i ovn, hvis man lige ville afsætte 20-25 minutter.  Jeg var ikke sikker på at plastbakken med påsmeltet folie ville have godt af en tur i ovnen, men stoler dog på, at producenten har gjort sit hjemmearbejde. I stedet valgte jeg vanen tro mikroovnen, hvor opvarmningen kunne klares på 4 minutter.

Det færdige produkt lignede nogenlunde forsidefotoet, så det var en god start. Der var rigeligt stegt røget bacon – ca 63 g iflg. varedeklarationen.  Den angav også stegt løg, hvilket efter min mening ikke passede, da løgene smagte som var de kogte og syltede. Kartoffelmosen var meget lind i konsistensen og smagte mest af smør men producentet havde været lidt fræk og spiffet retten op med lidt timian. Det var ikke forventet, men smagte fint og bestemt en variation, jeg kan anbefale.

Brændene kærlighed er ingen gastronomisk udfordring og denne variant tilfører slet ikke nok til at forlange 35 kr for en simpel ret, som indeholder ingredienser til 5-10 kr. Der er intet eksklusivt restaurantkvalitet over denne ret, men den smager fint og har ikke været en tur i fryseren først og er mættende. Jeg manglede nogle rigtige stegte løg og savner stadig en kartoffelmos med bare en smule struktur, men er også klar over, at jeg på det punkt er i undertal.
En besparelse på 3 minutter ift en frossen ret og et skvæt timian er ikke nok til at forsvare en ublu pris, og jeg sender derfor denne ret i skammekrogen.

C Brændende kærlighed er produceret af Cofoco Airport Solutions i Kastrup og købt i Kvickly for 35 kr.

 

106,06 kr/kg

Se også:
Tulip Brændende kærlighed

Big Box Brændende kærlighed

Det hurtige køkken Brændende kærlighed

Advertisements

~ af wozny på maj 9, 2016.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: