Italiamo Melanzane alla Parmigiana

Lidls italienske uge havde muligvis flirtet lidt med en solbrun græker og kommet op med Italiamo Melanzane alla Parmigiana, der kan oversættes til auberginer med parmesan og som på alle måder lignede en kødløs Moussaka.

Papbakke med dækkende folielåg skulle, efter afførelse af låg, hensættes i 8 minutter ved 900 W til bestråling. Da de velkendte bib-lyde havde lydt, boblede kanten af bakken som en vulkan i oprør, så jeg antog, at strålerne havde gjort deres virkning. Det viste sig dog, at centrum af retten stadig var kold, så den røg nok et minut i straffeboksen. Det havde en minimal virkning, så da jeg hellere ville have knap så varmt mad end brændt mad, stoppede jeg tilberedningen. Jeg forsøgte ikke at vende den glohede ret ud på en tallerken, så jeg kan ikke afvise, at man kunne opnå det resultat, der var vist på pakken, men jeg er ret skeptisk.

Store skiver af aubergine var den altovervejende ingrediens og smagte ikke af så meget og havde en lidt slatten konsistens, men sammen med tomatsaucen smagte det nogenlunde. Det blev dog ret hurtigt en lidt vammel affære fordi der manglede noget, man kunne tygge i. Det eneste, der gjorde nævneværdig modstand, var de utallige kerne fra auberginen og en smule rasp, der havde forvildet sig op på osten, der var kedelig revet ost af ukendt variant og ikke parmesan, som det fremgik af navnet.

Det er svært at tale en ret op, der består at aubergine i skiver, der flyder rundt i en fesen pastasauce med et låg af trist pizzatopping, men skal der fremhæves noget er det, at retten er på 450 g, så jeg kunne let blive mæt og skulle jeg absolut vælge en kødløs ret, der kunne give mig lidt god samvittighed, så kunne Italiamo Melanzane alla Parmigiana da godt bruges. Desværre er retten for kedelig og simpel og den får derfor plads midt i feltet.

Italiamo Melanzane alla Parmigiana er produceret i Italien og købt i Lidl til 24,95 kr.

55,44 kr/kg

Se også:

Eridanous Moussaka

Delicato Lasagne

Smart Cooking Lasagne

 

Advertisements

~ af wozny på juli 4, 2016.

En kommentar to “Italiamo Melanzane alla Parmigiana”

  1. jeg synes nu den er helt vildt lækker, er blevet helt afhængig af den

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: