Asia Green Garden Kylling i rød thai-karry

Når jeg tænker på langtidsholdbar mad, får jeg normalt billeder op med konserves eller feltrationer, der mest består af pulver. Men sådan behøver det ikke at være. Aldi har flere færdigretter stående blandt pasta og cocktailpølser på dåse, og her iblandt fandt jeg Asia Green Garden Kylling i rød thai-karry med bambusskud og basmatiris.

Pakken er ikke meget anderledes end dem man kender fra frostboksen, men denne kan holde sig i et år i køkkenskabet.
En anden fordel ved den på forhånd lunkne ret er tilberedningstiden. Retten kommer i to-rums plastbakke med folie, der punkteres og hensættes til bombardement af mikrobølger i bare 2½ minut. Det er hurtigere end når jeg har rester fra dagen før, der har overnattet i køleskabet.

Jeg kunne godt havde spist fra bakken, men valgte at anrette på gult service.
Jeg havde frygtet, at risene kunne have smagt en anelse støvet, men det var overhovedet ikke tilfældet. Saucen var cremet og smagte stærkt, uden det virkede overdøvende. De små stykker kylling i kødbollestørrelse var temmelig bløde i konsistensen, men var dog tydeligvis blevet forstegt som en form for tilberedning og havde en fin smag. Eneste grønsag, der havde forvildet sig ned i retten, var nogle tynde strimler bambusskud.De smagte som man kender dem fra dåse.

Asia Green Garden Kylling i rød thai-karry var en god smagsoplevelse. Hvis der skulle være noget at sætte en finder på, skulle det være de manglende grønsager. Kødet var en anelse kedelig men slet ikke nok til at trække ned i karakteren, og jeg giver denne en roset med min anbefaling.

Asia Green Garden Kylling i rød thai-karry er ikke mere asiatisk end at den er produceret af Top Foods i Belgien, som også laver de andre langtidsholdbare retter man kan købe i Aldi.

57,00 kr/kg

Se også:

Quick & Easy Kylling i sur/sød sauce

Quick & Easy Kylling i karrysauce

Thai Cube Kylling i rød karry

Advertisements

~ af wozny på august 1, 2016.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: