Culinea Pølsemix

Selvom pølse er lavet af inferiørt kød i forhold til skinke, som man ind i mellem støder på i biksemad, betragter jeg nok Pølsemix som en opgraderet udgave af førnævnte biks.

Culinea Pølsemix er skånsomt blevet plukket op af Lidl´s frostboks og ophøjet til at udgøre min aftensmad. Posen på 600 g blev halveret for at mængden svarede til en standard færdigrets portion og opvarmet på pande.

Det færdige produkt er ganske rigtigt biksemad med tilføjet en rimelig stor mængde pølse af en ikke nærmere angivet variant. Pølseskiverne smagte let røgede lidt henad en bayersk pølse, bare lidt mere tør og kedelig og med så meget salt og konserveringsmiddel, at mine tænder til tider gjorde ondt.
Culinea Pølsemix smagte stort set ikke af noget. Lidt salt og peber gjorde oplevelsen lidt bedre, men efter et par mundfulde var jeg nødt til at søge hjælp hos biksemadens tro følgesvend: Engelsk Sovs. Det var nok til at få resten af portionen ned, men nu smagte det så også som en standardbiks.

Culinea Pølsemix var noget af en skuffelse. De mange pølsestykker formåede ikke at løfte en kedelig biks til nye højder. Derimod blev det en kamp for at få konsumeret det ekstra øfdyr i egen tarm.
Portionen er rigelig, prisen lav, smagen ikke-eksisterende og den skal i skammekrogen.

Culinea Pølsemix er fundet i Lidl til 14,95 og er produceret i Holland under Lidls eget mærket.

24,92 kr/kg

Se også:

Livretter Pølsemix

Culinea Biksemad

Livretter Baconmix

Reklamer

~ af wozny på juni 19, 2017.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: