Vitasia Chicken coconut & lemongrass

I Lidl roterer de mellem flere forskellige kulinariske uge-temaer såsom spansk, amerikansk og asiatisk og ind imellem dukker der lidt nyt op. Samtidig syntes jeg, at jeg trængte til en suppepause og fandt denne frosne ret i denne uge.

Vitasia Chicken coconut & lemongrass ligner en ganske standard frossen asiatisk ret, som jeg har prøvet så ofte før, og som også er blevet populær med de mange forskellige Thai-cubes.
Plastbakke med folie fik 6½ minut i min mikrobølgebombarderende ovn og var optøet, men ikke overvældende varm, da jeg ikke havde benyttet fuld styrke. Det gør jeg næste gang.
Efter lidt ekstra bestråling var den fin.

Den tynde sauce med kylling og risene var ikke adskilt af en plastbarriere, hvilket gjorde det let at mikse de fedtede ris med saucen. Smagen var mild og ret mælkeagtig, og det blandede produkt fik ret hurtigt en vis lighed med risengrød. Stykkerne af kylling var generelt fine men kedelige, og et enkelt stykke mistænkte jeg for at have været underkogt. Eneste smag var af citrongræs, hvilket ganske enkelt var for lidt. Jeg er bestemt ikke tilhænger af stærk mad, men denne ret kunne godt have trængt til lidt mere.

Vitasia Chicken coconut & lemongrass  let at tilberede, men er for kedelig og smager af for lidt og er nok den dårligste frosne asiatiske ret jeg har prøvet, hvilket sender den i skammekrogen.

Lidl´s Vitasia er en samling af asiatisk inspirerede retter og er lavet af mange forskellige producenter. Vitasia Chicken coconut & lemongrass er produceret i Tyskland af Frankenberg GmbH, hvilket kan forklare den ret flade smag, og fundet i fryseren til kr 25.

71,43 kr/kg

Se også:

Kitchen Joy Pineapple Chicken

Vitasia Chicken Jalfrezi

Skogsgreven Chicken Teriyaki

Reklamer

~ af wozny på februar 12, 2018.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: