Deluxe Crayfish Soup

For tredje gang er jeg gået i køkkenskabet for at finde en posesuppe fra Lidl frem. Denne gang står den på krebsesuppe raffineret med safran – jo, fint skal det være.

Den hermetisk forseglede plastpose har et har nær toppen, så den let skulle kunne åbnes ved at rive toppen af. Desværre er dette hak over forseglingen, så jeg var nødt til at svine en saks til for at komme ind til den raffinerede suppe.

Tre minuttes kærlig rundgang til en summen af mikrobølger med et lille stop, hvor suppen nænsomt blev vendt med ske, for at fordele opvarmningen, og retten var rygende varm.

En let syrlig syntetisk malingagtig duft, som kunne stamme fra konserveringsmidlerne i suppen, var den første velkomst mine sanser fik.
Smagen var ligeså syntetisk og mindede en del om Deluxe Hummersuppe, der ikke var nogen nydelse. Eneste plus var, at der trods alt var lidt trævler af krebsekød, der formåede at svæve midt i den tykke suppe. De var små, og jeg skulle anstrenge mig for at smage dem. Udover dette var det bestemt hverken deluxe eller raffineret, og safran smager mest som at slikke en stålvask, så det tilføjede heller ikke noget.

Bagpå pakken er der et tip: Denne suppe er velegnet som forret eller som hovedret, hvilket må betyde, at den ikke egner sig som dessert, for dem, der lige havde sat næsen op efter en krebsesuppe-sorbet.

Deluxe Crayfish Soup slår sig op på at være en specialitet, der egner sig som forret for gourmeter, og selvom jeg ikke ser mig i dén gruppe, så kan den slet ikke holde det. Derfor sendes den i skammekrogen med besked om ikke at komme tilbage.

Deluxe Crayfish Soup er produceret af  Bempfinger Lebensmittel i Tyskland og købt i Lidl for 17,95 kr.

32,05 kr/kg

Se også:

Deluxe Hummersuppe

Royal Greenland Hummersuppe

Rahbek fiskesuppe med laks og rejer

Reklamer

~ af wozny på februar 26, 2018.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: